Mulighederne for at benytte naturen rekreativt er øget kraftigt de seneste år for eksempel med anlæg af shelters, etablering af nye spor til kørsel på mountainbike (MTB), introduktion af motoriserede droner og modelfly, nye former for vandsport mm. Disse nye tilbud, sammenholdt med traditionelle friluftsaktiviteter som jagt og sejlads har ført til en stærkt øget færdsel og aktivitet i naturen, som kan give anledning til forstyrrelser til skade for fugle og øvrige dyreliv. En afledt negativ konsekvens af det høje jagttryk er den unaturlige skyhed og store flugtafstand, som især jagtbare arter har udviklet.  

DOF ser positivt på, at flere mennesker kommer ud i naturen for at nyde den, som den er, eller for at udfolde rekreative aktiviteter. Det er dog vigtigt, at der tages hensyn til naturen og vises respekt for naturtyper og arter, som er følsomme for fysisk slid og forstyrrelser. Områder, der er omfattet af særlig beskyttelse, bør i høj grad friholdes for forstyrrende rekreative udfoldelser. Der er behov for nye undersøgelser, der belyser effekten af forstyrrelser som et evidensbaseret grundlag for fremtidig regulering. Sådanne undersøgelser skal klarlægge betydningen af forstyrrelsens type: fortrængning fra yngle-, fouragerings- og hvileområder, ynglesucces, mulig tilpasning for berørte arter - og give anvisning på løsninger til at undgå negative påvirkninger.

DOF anerkender, at også fugleobservation og fuglefotografering kan være forstyrrende og har udarbejdet en vejledning til god adfærd, som foreningens medlemmer og andre, der færdes i naturen, bør rette sig efter.   

DOF’s politik:

1. Udlægning af minimum 50 % af det offentligt ejede skovareal til stillezoner, der friholdes for særligt forstyrrende aktiviteter som sportsbegivenheder, organiseret friluftsliv og andre større arrangementer.

2. I statens skove bør mindst 10 % af arealet udlægges til refugier med begrænset eller slet ingen offentlig færdsel. Dette med henblik på at sikre fred og ro for forstyrrelsesfølsomme fugle og pattedyr.

3. I den strengt beskyttede natur, jf. Europa-Kommissionens definition heraf i biodiversitetsstrategien, bør jagt, fiskeri og andre forstyrrende aktiviteter ikke være tilladt.

4. I de urørte skove bør der sikres betydelige områder med minimum 500 m afstand mellem befærdede stier og skovveje, så der er tilstrækkeligt med uforstyrrede yngleområder til større rovfugle mv.

5. Forbud mod særligt forstyrrende sejladstyper som for eksempel brætsejlads (kite- og windsurfing), vandski, jetski og planende speedbåde i alle Natura 2000-områder, dog med mulighed for, på baggrund af en naturfaglig vurdering, at der kan udlægges særlige områder og korridorer for disse aktiviteter.

6. Gennemførelse af fuldskala-undersøgelser og eksperimenter, der kan belyse eventuelle negative effekter, som rekreative aktiviteter medfører for dyrelivet, og mulige afværgeforanstaltninger.

7. Anlæg af nye MTB-spor skal kun kunne ske i områder, hvor det ikke medfører væsentlig forstyrrelse af følsomme arter efter vurdering foretaget med naturfagligt input.

8. Omlægning af eksisterende MTB-spor fra områder, hvor følsomme arter yngler, til passende afstand baseret på viden om de relevante arters følsomhed over for forstyrrelser.

9. Håndhævelse af forbud mod brug af blændende lygter ved MTB-kørsel i mørke på naturspor.

10. Arrangementer som terrænløb bør ikke passere kendte reder af større rovfugle nærmere end 300 m.

11. Afspærring af områder omkring reder af meget følsomme ynglefugle med små og truede bestande som for eksempel Fiskeørn, Kongeørn og Sort Stork.

12. Vejledende skiltning omkring reder af følsomme arter eksempelvis Havørn og Vandrefalk, hvor uforvarende færdsel vil kunne medføre mislykkede yngleforsøg.

13. Midlertidige adgangsforbud ved kyster, hvor nyetablerede ternekolonier opdages ved starten af ynglesæsonen.

14. Udbredelse af kendskab til og efterlevelse af vejledning til god adfærd for medlemmer og alle andre, der benytter naturen rekreativt.