DOF er ikke imod jagt, men foreningen finder, at jagtintensiteten er alt for høj i Danmark. Dette er både problematisk i relation til muligt reducerede bestande og til de forstyrrelser og den stærkt øgede skyhed over for mennesker, som jagten medfører.

DOF’s helt overordnede ønske til vandfuglejagten i Danmark er således, at den ikke må reducere bestandene væsentligt i forhold til deres naturlige niveau, og at jagtintensiteten skal reduceres, så vandfuglenes flugtafstande bliver betragteligt kortere. Dermed vil oplevelsesmulighederne for masser af mennesker blive stærkt forbedrede. Mange europæiske vandfuglebestande er givetvis væsentligt reducerede pga. den intensive jagt bl.a. i Danmark, der betyder, at fuglenes øgede flugtafstand afholder fuglene fra at benytte mange raste- og fourageringsområder. Jagten medfører, at fuglene er langt mere sky, end de ellers ville have været. Fuglenes flugtafstand – især i jagtsæsonen – er således i størrelsesordenen 10 gange større, end den ville være uden jagt. Dette hænger sammen med, at næppe mange rastende vandfugle om efteråret i Danmark undgår at blive skudt på eller opholde sig i flokke, der bliver skudt på. Hertil kommer de mange anskydninger, som jagten medfører, og som betyder, at fuglene lærer på den hårde måde at holde flere hundrede meters afstand til mennesker.

En reduktion af intensiteten af vandfuglejagten kan opnås på flere måder. Nedenfor er der en række konkrete forslag, som i kombination kan bidrage hertil, og som i mange tilfælde også vil sikre en kvalitativt bedre vandfuglejagt for jægerne. Flere af forslagene vil tillige bidrage til at mindske de gener, som jagt medfører for andre mennesker og således bidrage til at mindske modsætningsforholdet mellem jægere og ikke-jægere.

I de særlige tilfælde, hvor man politisk beslutter sig for at reducere eller bekæmpe en art, der volder væsentlig samfundsmæssig skade, tilslutter DOF sig principperne i den såkaldte adaptive forvaltning, hvor en bestandsudvikling følges tæt, og de enkelte forvaltningsredskaber (herunder jagt) løbende vurderes og analyseres. DOF mener dog ikke, at adaptiv forvaltning eller videnskabelige vurderinger i sig selv er et argument for at tillade jagt på en given art. Her tæller hensynet til befolkningens oplevelsesmuligheder samt etiske holdninger mindst lige så meget.

DOF’s politik:

1. Stop for motorbådsjagt.

2. Stop for udsætning af Gråand, Agerhøne og Fasan.

3. Stop for vandfuglejagt på offentligt ejede arealer, navnlig i EU-fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) og andre vigtige kerneområder for

4. Revision af reservatnetværk med henblik på inddragelse af tilstødende landarealer og kerneområder for fugle og pattedyr inden for Natura 2000-områder, nationalparker

5. Fugle bør ikke have jagttid alene fordi de æder andre fugle og pattedyr. Det gælder for eksempel Husskade, Gråkrage, Sortkrage og Sølvmåge.

6. Jagtfredning af arter, der er truede, sårbare eller sjældne samt arter der let forvekslet med sådanne arter. Især arter, der er rødlistede, bør jagtfredes. I øjeblikket er det blandt andre følgende fuglearter: Tajgasædgås, Tundrasædgås, Ederfugl, Sortand, Bjergand, Troldand, Hvinand, Blishøne, Sølvmåge, Dobbeltbekkasin, Agerhøne.

7. Stop for dæmrings- og skumringsjagt (før solopgang og efter solnedgang) på vandfugle (svømme- og vadefugle). Alternativt stop for jagt efter

8. Ingen (gen-)udsætning af forsvundne og truede arter, medmindre det drejer sig om globalt truede arter eller økologiske nøglearter med henblik på fremme af dynamik og

9. Opstramning af vildtskadebekendtgørelsen i forhold til bedre beskyttelse af bl.a. Sølvmåge, Råge, Husskade, Gråkrage og Sortkrage.

10. Systemer for tildeling af dispensationer til bekæmpelse af fugle strammes op, så der kun meddeles dispensation, hvor det er begrundet i væsentlige, samfundsmæssige hensyn, og hvor der ikke er andre afværgemuligheder.

11. Alle arter af fugle med fritlevende bestande skal omfattes af jagt- og vildtforvaltningsloven. Det gælder for eksempel Klippedue, så al bekæmpelse af fritlevende fugle sker i henhold til jagt- og

12. Ingen afgivelse af skud nærmere end 100 m fra jagtfrie vildtreservater eller fra anden mands grund, medmindre der foreligger en gensidig aftale herom. Den skudfri zone må gerne afdrives (for eksempel med hund), og man må gerne opsamle skudt

13. Jagtstop på små landarealer (for eksempel < 40 ha) medmindre der indgås naboaftaler om sammenhængende jagtarealer.

14. Hold af og jagt med rovfugle og ugler forbydes.

15. Ved nødvendig regulering af for eksempel hjortevildt bør jagt fortrinsvis ske ved diskret nedlæggelse, så dyrene registrerer jagten mindst mulig og derved ikke bliver unaturligt sky.

16. Indførelse af klagemulighed for natur- og miljøorganisationer i forhold til afgørelser efter jagt- og vildtforvaltningsloven (overholdelse af Århuskonventionen).

17. Straframmen skal generelt hæves til to års fængsel i såvel bekendtgørelserne under jagt- og vildtforvaltningsloven som under lov om naturbeskyttelse (som bekendtgørelserne også refererer til).

18. Ingen jagt i strengt beskyttede naturområder, således som foreslået af Europa-Kommissionen for mindst 10 % af EU’s land- og havareal.

Læs videre om Forstyrrende rekreative aktiviteter