Skoven har siden sidste istid været den dominerende naturtype i Danmark. Skovene har indgået i et afvekslende mosaiklandskab, som også har indeholdt vådområder som søer, moser og kær samt mere tørre, lysåbne arealer med græsland og hede. Disse skovlandskaber og den tilhørende skovnatur er den mest artsrige naturtype, vi har. Det gælder også for fuglene, og mange af vores sjældne og truede arter er tilknyttet skove.

I starten af 1800-tallet var skovene reduceret til 3-4 % af landets areal, men siden er de vokset til i dag at dække knap 15 %. Af det samlede skovareal er omtrent en fjerdedel offentligt ejede skove, mens resten er private skove. Nutidens skove er i høj grad formet af en lang tradition med skovdrift, hvor naturlige processer som brand, insektangreb, stormfald, oversvømmelser og påvirkninger fra store planteædere sjældent får lov at skabe dynamik og variation. Det har betydet, at skovene er blevet ensartede, tørre og mørke, og vigtige levesteder som store træer, dødt ved, hule træer, skovlysninger og skovsumpe er blevet sjældne. Eksempelvis udgør bevoksninger med en gennemsnitlig alder på over 150 år under 1 % af det samlede danske skovareal. Dertil kommer, at mange af de mest artsrige skove enten ikke er beskyttede eller har en meget ringe beskyttelse, selv i Natura 2000-områderne.

DOF mener, udviklingen skal vendes, og at en markant større andel af det samlede skovareal skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedformål. På den baggrund ønsker DOF, at en langt større del af skovene udlægges til vild natur, som sikres en varig og effektiv beskyttelse, og hvor der så vidt muligt gives plads til de naturlige processer. Dette bør primært ske i de offentligt ejede skove og i de særligt værdifulde Natura 2000-udpegede skove. Derudover bør ejerne af private skove og plantager belønnes for at forvalte dem naturvenligt. Der bør endvidere ske en supplerende udpegningen af Natura 2000-skov på baggrund af en indledende kortlægning af skovenes naturværdier, så de mest beskyttelsesværdige skove identificeres, og naturværdierne i dem sikres effektivt ud fra princippet om ‘Brandmandens lov’. Et langt større fokus på at sikre større områder med naturlige skove er nødvendigt, hvis skovenes biodiversitet og dermed også fuglenes levevilkår skal forbedres.

DOF’s politik:

1. Kortlægning af naturværdierne bør gennemføres i alle skove, både i og uden for Natura 2000-områder. Når dette er sket, udlægges de vigtigste skove løbende til enten urørt skov eller forvaltes med biodiversitet som hovedformål.

2. Udfasning af forstlig drift i offentligt ejede skove inden 2030, hvorefter skovene alene forvaltes med biodiversitet og friluftsliv som formål. I denne proces bør offentlige Natura 2000-skove prioriteres højt, og her bør skovdriften udfases først. Herefter lades skovene enten helt urørte, eller de forvaltes med helårsgræsning af store græssere uden tilskudsfodring i de områder, hvor det tjener det overordnede formål.

3. Udlægning af minimum 50 % af det offentligt ejede skovareal til stillezoner, der friholdes for særligt forstyrrende aktiviteter som sportsbegivenheder, organiseret friluftsliv og andre større arrangementer.

4. I statens skove bør mindst 10 % af arealet udlægges til refugier med begrænset eller slet ingen offentlig færdsel. Dette med henblik på at sikre fred og ro for forstyrrelsesfølsomme fugle og pattedyr.

5. Udlægning af fristeder i private skove med forekomst af særligt forstyrrelsesfølsomme arter. Her undgås for eksempel skovningsarbejde, sankning og bukkejagt i fuglenes etablerings- og yngletid, og hvor offentlighedens adgang reguleres.

6. Sikring af naturværdierne i de eksisterende skove i Natura 2000-områderne. De kortlagte naturtyper, der skal beskyttes i henhold til EU-habitatdirektivet, bør hurtigst muligt friholdes for forstlig drift og alene forvaltes for at sikre naturværdierne. I Natura 2000-områder bør forstlig drift udfases hurtigst muligt med henblik på at udvide arealet med værdifuld natur i Danmark.

7. Udpegning af supplerende Natura 2000-områder med de vigtigste forekomster af de enkelte skovnaturtyper. Således er mindre end 20 % af de vigtigste skovnaturtyper som for eksempel “bøg på muld” og “elle- og askeskov” i dag beskyttet som Natura 2000-områder.

8. Revision af skovloven, inkl. ledsagende støtteordninger og udbredelse af certificeringsordninger som FSC og tilsvarende, så naturforbedrende tiltag fremmes. Det kan for eksempel være følgende:
   • Forøgelse af arealet med våde partier i skoven.
   • Forøgelse af antallet og bedre beskyttelse af gamle træer. Der bør minimum udpeges 10 større træer pr. hektar efter principperne for ‘evighedstræer’, som skal forblive på roden til død og henfald.
   • Målsætningen for dødt ved bør følge den videnskabelige anbefaling om minimum 30 m³ dødt ved pr. ha skov.
   • Fokus på hjemmehørende træer med større artsdiversitet og højere strukturel diversitet.
   • Stop for sankning af brænde fra gamle og døde træer, da disse har en særlig stor betydning for skovens biodiversitet.
   • Sikring og genskabelse af lysåbne arealer som skovenge og andre halvåbne områder med gamle træer og græsning.
   • Øget tilskyndelse til græsning i skove.

9. Bedre beskyttelse af sårbare fugles redetræer og deres omgivelser, hvilket forudsætter bedre mulighed for registrering.

10. Stop for træfældning i fuglenes primære yngletid (1/3 – 31/8).

11. Etablering af skov på offentligt ejede arealer bør ske ved naturlig tilgroning og så vidt muligt under påvirkning af store planteædere, så der skabes lysåbne skov- og naturlandskaber. For at fremme tilgroningen kan man plante funktionelt vigtige arter som slåen, hvidtjørn, arter af roser mv. i små holme, da disse arter vil danne tornede krat, der beskytter de kommende træer mod dyrenes græsning. Der kan også plantes små holme af sjældne og oprindelige danske træer, som skal fungere som frøkilder til de nye skove.

12. Privat skovrejsning bør i langt højere grad fokusere på at fremme natur og biodiversitet, frem for de nuværende monotone beplantninger. Der bør derfor udvikles en støtteordning, der belønner naturlig tilgroning og naturudvikling med store planteædere, frem for tilplantning.

Læs videre om Lysåben natur & ferskvand