De lysåbne naturarealer, som enge, strandenge, moser, overdrev og heder og ferske vande som søer og vandløb er meget vigtige levesteder for en lang række fuglearter, og beskyttelsen af disse arealer har derfor høj prioritet. Hovedparten af disse naturtyper er i dag omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, men det sikrer ikke nødvendigvis mod uønsket tilgroning og visse andre trusler.

DOF ønsker en hensigtsmæssig forvaltning af de eksisterende naturarealer, så de nuværende naturværdier sikres og på sigt forbedres. Truslerne har gennem en lang årrække været intensiveret landbrugsmæssig udnyttelse, forurening med næringsstoffer, udtørring som følge af dræning og tilgroning med træer, buske og ensformig vegetation. Nogle steder er manglende naturlig dynamik, som for eksempel vinteroversvømmelser og mangel på græsning, også en medvirkende faktor. Derudover er mange naturarealer små og ligger spredt i landskabet. Derfor er det vigtigt med et øget fokus på at udvide og sammenkæde arealer med lysåben natur. Endelig er det vigtigt, at den lysåbne natur i langt højere grad forvaltes i sammenhæng med nærliggende skovbevoksede naturarealer, da netop overgangene mellem skov og lysåben natur rummer meget store potentialer for en rig natur. I højt prioriterede ynglelokaliteter for sjældne og truede engfugle er det dog afgørende vigtigt, at områderne holdes fri for trævækst af hensyn til arternes etablering og ynglesucces.

DOF’s politik:

1. Permanent sikring af 3-beskyttede lysåbne naturarealer således, at de ikke kan vokse ud af beskyttelsen, selv om de vokser til med krat og skov.

2. Naturbeskyttelsesloven bør ændres, så kommunernes afgørelse om, hvorvidt et areal er § 3-beskyttet, kan påklages.

3. Bedre beskyttelse af 3-arealer i byzone og sommerhusområder, hvor nogle naturtyper i dag ikke er beskyttet.

4. Beskyttelsen af naturarealer forbedres ved at målrette forvaltningen mod de mest værdifulde arealer først (”Brandmandens lov”). Der er særligt fokus på at begrænse forurening med næringsstoffer, fremme naturlig hydrologi og fremme varierede levesteder. Det kan bl.a. dreje sig om følgende tiltag:
   • Begrænsning af tilførsel af næringsstoffer, for eksempel ved etablering af bufferzoner omkring sårbar natur.
   • Retablering af naturlig hydrologi eksempelvis ved at fjerne eksisterende dræn og grøfter og sikre mod ny dræning og påvirkninger fra vandindvinding.
   • Sikring af vigtige strukturer og levesteder, eksempelvis i form af loer og pander (vandflader), gamle træer, dødt ved og blomstrende buske samt beskytte mod nedgræsning af urtesamfund.
   • Fremme helårsgræsning uden fodring, gerne med flere forskellige arter af naturligt hjemmehørende planteædere. Dette vil modvirke tilgroning og dominans af hurtigvoksende græsser samt bidrage med gødning til insekter året rundt.
   • Give plads til naturlige forstyrrelser som oversvømmelser, erosion, aflejringer, sandflugt, stormfald og brand.

5. Af hensyn til ynglende engfugle skal der tilstræbes en varieret drift, således at der i visse områder med særligt sårbare engfugle (for eksempel Brushane, Engryle og Stor Kobbersneppe) sker sen udbinding af græssende dyr, jf. anbefalingerne i Høslæt er også en driftsform, der begunstiger en række sårbare engfugle, for eksempel Brushane, Hvid Stork og Storspove.

6. På de allervigtigste engfuglelokaliteter (ca. 25 områder), hvor der yngler mange engfugle, skal der sikres et lavt prædationstryk fra invasive prædatorer som mårhund, mink, vaskebjørn og brun rotte samt fra ræv, jf. Engfuglehandlingsplanen. Ved fjernelse af unaturlige beplantninger (for eksempel vildtremiser) på ferske enge og strandenge vanskeliggøres kragefuglenes prædation.

7. Forvaltningen af lysåben natur skal i højere grad sigte mod at udvide og sammenkæde de mest værdifulde arealer. Herved øges muligheden for at skabe plads til naturlig dynamik, randeffekten fra omkringliggende landbrug reduceres og leve- og spredningsmulighederne for større og mere robuste bestande af sjældne og truede arter forbedres.

8. Hvor det er muligt, forvaltes sammenhængende naturarealer med fri dynamik, herunder med græsning med naturligt hjemmehørende planteædere som krondyr, bison, vildhest, vildokse, vildsvin, bæver og elsdyr. Disse arealer bør sikre planteædere i så naturlige tætheder som muligt og bør friholdes for tilskudsfodring og medicinering. Dette indebærer også, at de fleste sammenhængende naturarealer er nødt til at blive hegnet inde, da dyrene ellers vil søge føde udenfor områderne og skabe konflikter med det omgivende produktionslandskab. Her tilstræbes ikke en bestemt naturtilstand, men en naturlig dynamik, som over tid vil betyde, at landskabet ændrer sig i et dynamisk samspil med de naturgivne kår.

9. På arealer, der fortsat græsses med traditionelle husdyr, ophæves minimumskravet til græsningstryk for opnåelse af tilskud. Græsningstrykket fastsættes af myndighederne på baggrund af lokalitetens behov og potentialer.

10. Der indføres en statskontrolleret certificeringsordning for naturkød, der stammer fra kreaturer, der afgræsser naturarealer med naturformål for øje.

11. Der indføres et forbedret tilsyn, herunder en systematisk kvalitetsvurdering af de beskyttede naturarealer.

12. De tilbageværende ubeskyttede arealer med vedvarende græs i vadehavsmarsken bør omfattes af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Opdyrkede arealer omlægges igen til vedvarende græs, herunder som minimum de 25 % af arealerne, der lå i græs, da engene blev omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven i 1992.

13. At Danmark lever op til sit særlige ansvar for at sikre naturen langs kysterne. Arealet med eksempelvis strandeng skal derfor søges udvidet via jordfordeling, opkøb og lignende, så de ved naturgenopretning kan opnå en størrelse, der gør dem tilstrækkeligt robuste over for fremtidige havstigninger. Særligt fokus bør rettes mod at fjerne eller flytte diger, hvor det er muligt, så naturlig kystnatur kan gendannes.

14. De vandløbsnære processer genskabes for eksempel ved at hæve vandløbsbunden, hvor denne som følge af vandløbsvedligeholdelse ligger under naturligt bundniveau. Dette kan for eksempel ske ved at tilføre sten og grus, genskabe naturlig vandløbsdynamik, herunder i højere grad at tillade græssende dyr helt ned i vandløbet. Hvor der udledes næringsrigt overfladevand gennem dræn og grøfter, skal dette renses bedre, inden det når ud i ådalene.

15. Grødeskæring og oprensning af vandløbsbund bør begrænses.

16. Genskabelse af naturlig hydrologi herunder vådområder og søer, som indebærer naturlige og dynamiske bredzoner, holme og rævefrie ynglepladser.

 

Læs videre om Agerland