Agerjorden (omdriftsarealet) udgør p.t. 57 % af Danmarks areal, hvilket er blandt de højeste andele i Europa – og i hele verden. Det intensive landbrug udgør den største årsag til den faldende biodiversitet i det åbne land, og det er derfor et vigtigt argument for, at landbrugsdriften bør reduceres betydeligt. I det resterende agerland bør der i langt højere grad gives plads til og værnes mere om den vilde natur. Landbrugsdriften skal foregå på et bæredygtigt grundlag og fortsat levne plads til de fuglearter, der her har indfundet sig i takt med agerdyrkningens udbredelse, og til de fugle, der i træk- og vintertiden raster og fouragerer her.

De strukturændringer, som landbruget har gennemgået siden midten af 1900-tallet, har været styret af en produktionsoptimering med stadigt større marker, ved anvendelse af større maskiner og med brug af store mængder gødning og pesticider. Intensiv dyrkning af monokulturer på stadigt større marker er sket på bekostning af biodiversiteten i det åbne land, hvor Hvid stork, Vibe, Sanglærke, Stær og Agerhøne, som også har stor forankring i vores kultur, er gået kraftigt tilbage – efterladende ikke blot et tab af biodiversitet, men også af et stykke kulturhistorie.

På selve dyrkningsfladen afhænger fuglevenligheden i høj grad af dyrkningsformen og de forstyrrelser, der følger med afgrødevalget. Jordbearbejdning og giftsprøjtning i fuglenes yngletid bør derfor undgås i perioden 16. april – 15. juli.

Ynglefreden og tilgængeligheden af føde i form af frø, orme og insekter er helt afgørende for en god ynglesucces i agerlandet. 

Det bør tilstræbes, at lade dyrkningsfladerne indeholde flere afgrødefri refugier såsom lærkepletter, temporært våde lavninger, samt brakarealer og vildtstriber. I åbne landskaber, som tiltrækker arter med behov for store vidder, kan dyrkningsfladen med fordel brydes af udyrkede arealer frem for af levende hegn og træer. I mere heterogene landskaber skal levende hegn og træer suppleres med bufferzoner, alsidigt valg af hjemmehørende træ- og buskarter og uforstyrret vækst til død og henfald.

DOF’s politik:

1. Omdriftsarealets andel af Danmarks areal reduceres inden 2050 til maksimalt 40 %. Den animalske produktion tilpasses forholdsmæssigt og baseres på indenlandske foderafgrøder. De arealer, der udtages af produktion, skal bidrage til målet om 30 % natur gennem målrettet naturgenopretning.
2. Udtagning af omdriftsarealer til natur, naturgenopretningen heraf og den efterfølgende naturpleje fremmes ved brug af EU’s landbrugsstøtteordninger kombineret med andre midler, for eksempel de midler der er afsat til at opfylde vandrammedirektivet og til udtagning af lavbundsjorde, og udtaget bør ske efter principperne for multifunktionel jordfordeling.
3. Godkendelses- og anvendelseskrav for pesticider og biocider skærpes, fordi det kraftige fald i insekter og frø af vilde planter i landskabet påvirker biodiversiteten og i høj grad de insekt- og frøædende fugle.
4. Incitamentet for den enkelte landmand til at holde jord i omdrift - alene for at opnå hektarstøtte – bør fjernes og erstattes af en ’bruttoarealmodel’, hvor landmanden opretholder hektarstøtte uanset om jorden holdes opdyrket eller ej.
5. Omdriftsarealer skal drives natur-, miljø- og klimamæssigt bæredygtigt, og gennemførelsen af EU's landbrugsstøtteordninger i Danmark skal gøre naturvenlige driftsformer attraktive for landbruget.
6. Der indføres obligatorisk brakudlægning til sikring af biodiversiteten, således minimum 3 % på den enkelte markblok og 5 % på ejendomsniveau.
7. Der indføres obligatoriske dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer.
8. Der skal på ejendomsniveau eller inden for forpligtende samarbejder på ejerlavsniveau sammenlagt være mindst 10 % udyrkede landskabselementer. Det kan ud over brakarealerne og randzonerne nævnt under pkt. 6 og 7 være småbiotoper som fugtige lavninger og vandhuller, åbne grøfter, markveje, diger, grøftekanter og markskel samt lærkepletter og vildtstriber eller tilsvarende levesteder, og gerne suppleres med småskove og levende hegn med bufferzoner, hvor det er foreneligt med hensynet til åbentlandsarter.
9. Grøn støtte i form af de 1-årige Eco-schemes i EU’s landbrugsstøtteordninger bør kun ydes til tiltag, der rækker ud over de krav, landmanden i forvejen er underlagt. Støtten skal være resultatbaseret for at give den enkelte landmand incitamenter til at gøre ordningerne så virksomme som muligt. De kan med fordel underbygges af naturplaner på ejendoms- eller ejerlavsniveau.
10. De biodiversitetsfremmende Eco-schemes nævnt under pkt. 9 skal i væsentligt omfang målrettes tiltag for rødlistede fuglearter, der er levestedskategoriseret som knyttet til omdriftsarealer, men under hensyntagen til alle fugle, som er knyttet til agerlandet, og som viser tilbagegang i deres bestande. DOF bidrager med katalog over egnede, artsspecifikke virkemidler.
11. Hvis det gennemsnitlige indeks for landbrugslandsfugle, korrigeret for eventuelt fald i omdriftsarealet, ikke er øget med 5 % i 2025 og med 10 % i 2030 (i.f.t. 2019), tages skridt til obligatoriske tiltag, der på et evidensbaseret grundlag kan imødekomme behovene hos de af indikatorarterne, der ikke er i fremgang. Dette for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse i agerlandet.
12. Omdriftsarealer, beliggende i eller inden for en radius af 10 km fra EU-Fuglebeskyttelsesområder, hvor der er fuglearter på udpegningsgrundlaget, som i træk- og vinterperioden fouragerer på marker, skal kunne tildeles støtte til drift af fodermarker, herunder anvendelse af særligt fuglevenlige efterafgrøder, der kan aflaste fourageringstrykket på vinterafgrøder i oplandet.
13. Der skal udvikles incitamenter, som tilskynder ejere af landbrugsjord til at fjerne skyggende trævækst ved småvandhuller, så der sikres lysåbne og solopvarmede vandflader, og der indføres forbud mod fodring af ænder i og ved vandhullerne.
14. Der overføres den nødvendige andel af midler fra søjle 1 i EU’s landbrugsstøttemidler til at sikre naturformål i søjle 2 (landdistriktsprogrammet), herunder til fremme af fuglevenlig afgræsning af natur- og græsarealer gennem resultatbaserede tilskudsordninger.
15. Det offentlige skal som hovedregel ikke eje landbrugsjord i omdrift. Offentligt ejede landbrugsarealer, der ikke er disponeret til for eksempel udstykning, skal naturgenoprettes eller indgå i jordfordeling til fordel for naturgenopretning. Indtil dette er gennemført, skal offentligt ejede landbrugsarealer drives økologisk eller efter andre principper, der fremmer naturværdier.
16. Der indføres regulering af dræningsretten på lavbundsjorde, så den naturlige hydrologi igen kan berige natur og fugle i det åbne land.
17. Lovgivningen samt klimatilpasningsplaner i det åbne land kobles bedre og kombineres i så høj grad som muligt med naturformål.
18. Offentlighedens opmærksomhed på agerlandets fugle skærpes gennem kampagner rettet mod enkeltarter eller grupper af arter i agerlandet. DOF tager initiativ eller bidrager hertil gennem partnerskaber med myndigheder, grønne organisationer og landbruget mv., og DOF sikrer et faktabaseret videngrundlag.

Læs videre om Bynær natur og urbaniserede områder