Kære Mikkel

Jeg er blevet bedt om at holde festtalen for dig i anledning af overrækkelsen af din hæderspris fra DOF 2015. Det gør jeg med glæde, for din indsats er gedigen. Du er først og fremmest fuglestationsmand, og jeg tror netop at vi var sammen første gang efteråret 1986 på Blåvand Fuglestation, hvor du var ringmærker, og jeg skulle bearbejde stationens materiale på måger og terner.

Dengang blev du kaldt Mikkel Zeiss, fordi alt dit udstyr var det dyreste, man kunne få. Det er karakteristisk for dig i mere end en betydning: Digital musik er ikke godt nok til dig, for musik er ikke nuller og 1-taller, siger du. Også når du påtager dig en opgave, skal resultatet være i orden. Det gælder, når du laver fuglestationsarbejde, når du organiserer data til rapporter, når du i dit daglige arbejde administrerer ringmærkningen på Zoologisk Museum, og det gælder, når du laver mad til madklubben.

Lad os tage dem en ad gangen. Du har arbejdet på danske fuglestationer i 30 år. De sidste mange år har det været Christiansø, hvor du ikke alene for egen regning har videreført den standardiserede ringmærkning i samarbejde med Jørgen Rabøl efter nedlæggelsen af den statslige feltstation i 1997, du har også stået bag udarbejdelsen af den seneste store rapport med bearbejdning af hele Christiansø-materialet, som du lavede sammen med Peter Lyngs. Du har også digitaliseret en meget stor del af Blåvand-materialet – faktisk mere end 100.000 observationer – så vi nu kan bearbejde 52 års data for trækkende vadefugle derude. Du har altid været en meget stabil arbejdskraft, der har fået tingene gjort uanset møgvejr, tidspunkt på dagen osv. Du har altid været en god kammerat og ven, der var til at stole på og som altid trak mindst din del af læsset.

Dit arbejdsliv har de sidste mange år været på Zoologisk Museum i København, hvor du tager dig af hovedparten af genfundene. Det betragter du ikke som et 9-4-job. Nej, folk skal have svar, og data skal organiseres korrekt, så du kommer før alle andre om morgenen, og ofte er du den sidste, der går sammen med Jon Fjeldså om aftenen (men han dukker jo også først op kl. 10 om formiddagen). Ferierne tilbringer du gu’ hjælpe mig så med selv at ringmærke på Christiansø, hvor du bl.a. har gjort dig kendt som ham, der fangede den første Manchurernattergal og den første Olivenskovdrossel i Danmark – med få dages mellemrum.

Du bor i Møllegade, hvor du er den sidste, der er tilbage efter at dette kraftcenter langsomt er blevet tømt for de ca. 75 ornitologer og ornitologers venner og kærester, der har boet der igennem 45 år eller mere. Men Møllegades Madklub kører stadig i bedste velgående med herlig mad og drikke hver onsdag – år ud og år ind. De gange det er blevet aflyst, kan stort set tælles på ens fingre. Så vi andre kommer stadig i Møllegade, når det er dig, der byder på lammekølle, flødekartofler og rødvin – år ud og år ind! For man skal jo være sikker på, at det man serverer, er i orden.

Jeg ved, at du er meget glad for, at du har fået DOFs hæderspris, og jeg ved, at DOF betyder meget for dig. Diplomet har et billede af en vandrefalk, for det er den fugl, du gerne ville være, hvis du skulle være en fugl. Jeg går ud fra, at det valg også handler om vedholdenhed og præcision.  

Jeg håber meget, at dansk ornitologi vil nyde godt af dit gedigne arbejde i mange år endnu.

Stort til lykke med prisen!

Hans Meltofte