Tale til Svend Andersen ved overrækkelsen af DOF’s hæderspris 2001

 Kære Svend

DOFs styrke er trofaste, aktive medlemmer, der over mange år yder en stor indsats for fuglebeskyttelse og for vore almindelige medlemmer.

En af dem, denne beskrivelse passer helt på, er dig, Svend. Alder taler vi ikke om mellem fuglefolk. Den spiller ingen rolle for et herligt samvær om den fælles lidenskab.

Men du er født i 1920 – blev medlem af DOF i 1954, hvor DOF var en meget lille forening. Vi ved også, at du hver uge spiller badminton med den samme flok som i de sidste 40 år. Og du løber vist hver dag. Så de gode vaner kunne vi andre lære af.

Du var initivtager og den drivende kraft ved stiftelsen af DOF Viborg i 1973. Og du blev selvfølgelig den første formand. Svend Andersen fra Viborg, eller egentlig Skive, var en af dem, vi andre lokalafdelingsformænd hurtigt fik øje på. I meddelelser og på repræsentantskabsmøderne. Dit kendemærke og sjælen i hele din måde at arbejde på er den stilfærdige, venlige måde inden for og uden for DOF. Der er aldrig konflikter og strid i dit kølvand.

I de turbulente år i 70’erne i repræsentantskabet vidste Lorenz altid, hvor han havde dig. Altid med saglige, venlige og positive indlæg på møderne.

En gang kørte jeg med dig til et repræsentantskabsmøde i Sønderjylland. Her oplevede jeg en meget overraskende side af Svend Andersen. Du kørte sørme stærkt. Fartbølle kan man ikke kalde dig, men lidt i den retning. I skærende kontrast til dit væsen i øvrigt.

Du var formand i 13 år indtil 1985, hvor du selv valgte at træde et skridt til side og blev næstformand i de næste tre år.

Din indsats for fuglebeskyttelsen i de år er mangfoldig. Her skal fremhæves græsrodsarbejdet over for folketingspolitikere, da vi vandt kampen om jagtloven i 1982. Du planlagde mange stormøder om varme emner som: forureningen af Hjarbæk Fjord og jagtproblemer. I kredsen omkring dig i de år var en vis Svend Bichel, der startede som DOFFER og blev DN’s præsident gennem 12 år. Du var noget stolt af, at det var en af dine, der nåede til tops.

Du bekæmpede sammen med andre frontkæmpere tæppeantennen på Buksør Odde i starten af 80’erne. Og du oplevede, at myndighederne opgav antennen. Du argumenterede for naturpleje på Agger Tange. Resultaterne kom noget forsinket, men du kan da i dag glæde dig over, at det lykkedes til sidst. Også en vindmøllepark ved Stårup enge kæmpede du med held imod.

I 1988 stod kampen mod en skæmmende og naturødelæggende vej gennem den smukke Skive ådal. Den kamp lykkedes også.

Et andet flot resultat var fugletårnet ved Sønderlem Vig – i samarbejde med Tvind Efterskolen Bustrup. Både Svend Bichel og DOF’s formand var til stede ved indvielsen. Og det havde du det ret godt med. Husker du tranen, der denne lidt kolde aprildag lige fløj forbi? Og så var der fælles kaffebord på efterskolen.

Din helt klare linje var samarbejde med andre grønne foreninger, og i mange år var din lokalafdeling førende med hensyn til samarbejde med DN – om ture og om fuglebeskyttelse. Og du formåede gennem alle årene at have et fint samarbejde med Biologisk Forening for Nordvestjylland, så deres gode folk bidrog til DOF’s virke i din regeringstid. Og det er fastholdt lige siden. Sammenhold frem for splittelse og konkurrence.

Du har været og er stadig en afholdt turleder. Her i foråret forsøgte du at få en gammel skorsten på gartnergrunden i kanten af Skive ådal bevaret, så der kunne placeres en storkerede på toppen. Du bad DOF hjælpe med et beløb, men vi/storkegruppen sagde nej. Helt i din stil respekterede du afgørelsen uden på nogen måde at smække med døren.

I dag er dit foretrukne domæne – uden for Skive – Skagen og huset på Batterivej. De unge løver og de lidt ældre løver, når det gælder sjældne fugle og træk, sender straks bud til Svend, når der er hit på banen.

Tak for indsatsen for DOF gennem mange, mange år. Vi regner med, at du fortsætter. DOF vil gerne hædre en af sine kæmper med hædersprisen 2001.

Så velfortjent. Værsågod og tillykke.

17.11.01 Christian Hjorth