Hæderstale til Henrik Wejdling
Hæderstale 2022, Henrik Wejdling
Kære Henrik
Et stort tillykke med Hædersprisen 2022. Det er i allerhøjeste grad fortjent.
Jeg har taget nogle oplysninger på dig på det faglige netværk Linkedin for at se, hvad du egentlig laver, når du ikke arbejder som frivillig i DOF. Ja, jeg forstår i virkeligheden ikke, at du også har tid til et professionelt job ved siden af alt det, som du laver i og for DOF. Men det handler helt banalt om et grundlæggende og meget stærkt, personligt engagement for et bedre miljø, for natur og mennesker.
Du har været miljøsagsbehandler, leder af Miljøafdelingen i Holmegaard kommune, grøn koordinator, ansat i Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (DAKOFA) i 17 år og nu de seneste 11 år udviklingskonsulent i Affald Plus. Alt sammen noget med affald, miljø og cirkulære processer. Ikke meget fugl i det!
I et debatindlæg i dagbladet Information den 3. april 2003 får man et klart indtryk af en mand, der har noget på hjerte, og det har du stadig. Dengang skrev du med din skarpe pen flg. under overskriften: Und mig en gravsten. Det var i anledning af Miljøstyrelsens statusredegørelse for organisk dagrenovation, men ordene fortæller i høj, hvem du er, og at dit hjerte banker for natur og miljø. Du skrev:
Nu er det definitivt lykkedes Miljøministeriets velfærdsøkonomer at bevise, at det økologiske kredsløb er velfærdsøkonomisk usundt, og at vi ikke skal genanvende det organiske affald. Til det har jeg kun at tilføje en sidste, lille bøn:
-så længe isfuglens lynsnare glimt over åløbet kun er berettiget, hvis nogen er villige til at betale enten en højere pris for å-bredden eller busbilletten dertil,
-så længe salamanderleg i skovsøer ikke udgør en værdi i sig selv,
-så længe lyden af trækkende bramgæs i aprilnætter eller skovsneppens sælsomme maveknurren og frække pift over skovbrynet i stille majnætter kun kan udtrykkes i ejendomsværdi,
-så længe kun tegnebøger tegner tidens trend,
-så længe miljøets egen minister manisk messer sit mantra om mere miljø for pengene, suffleret af slidsomme statistikere, for hvem tallenes magi rummer en guddommelig kraft, og for hvem kaffegrums, tarokkort og euforiserende tåger er skiftet ud med slørede tegn fra udefinerede borgeres betalingsvillighed…
Du fortsætter i samme skarpe stil og runder indlægget af med flg.: så længe har jeg kun en sidste bøn: Und mig en gravsten, … f.eks. et frønnet bræt, hvis eneste inskription skal være: »Han var ikke enig!«.
Henrik, du er en arbejdshest af de helt store, ikke en trojansk, men en sejtrækker, en man kan stole på, og en som i al slags vejr vender hver en sten, også de store, og som med sit godmodige hjerte altid er klar til at arbejde for en bedre natur, et bedre miljø og flere fugle, ikke mindst de endnu almindelige af slagsen i agerlandet og i skoven. Du er vores trumfkort, esseren, jokeren, når hverken kongen eller dronningen slår til.
På skovområdet har du på allerfornemmeste vis repræsenteret DOF, når kampen om mere natur i skoven skulle kæmpes, både hvad produktionsskov og den mere vilde angår. Du er stadig vores træmand i Skovrådet, der er nedsat af miljøministeren, og tidligere har du været DOF’s og skovfuglenes stemme i bestyrelsen for FSC Danmark, hvor du bl.a. insisterede på mere dødt ved i produktionsskov og bedre beskyttelse af store rovfugles redetræer. Emner som træindustrien næppe havde diskuteret, hvis det ikke havde for dig. Du krævede også at tale om andet end m3 tømmer, savværkers økonomi og spidsbuksernes ønsker om mere effektiv og rentabel skovdrift. I det Råd blev du et træ i skoven, som man lyttede til. Dine meninger var velargumenterede, og når du underbyggede dine holdninger om økosystem-tjenester med udarbejdede notater, var skovfolket overbevist om din store faglighed. Et af dine notater fyldte 18 A4- sider og hed Notat vedr. nogle væsentlige forskelle i beskyttelsesniveauet for redetræer for rovfugle m.v. i Danmark og vore nabolande (Tyskland og Sverige)
Det var også grundlaget for, at Naturstyrelsen udarbejdede den politik, der stadig er gældende, når de skal beskytte rovfuglene mod skovningsmaskinernes klør.
Du har siddet, nej nærmere du har arbejdet, i DOF´s hovedbestyrelse i to perioder, den første 1984-1987 og så senest i perioden 2004-2020, sammenlagt 20 år. En imponerende indsats. I den seneste periode, hvor jeg har kendt dig som et ualmindeligt sødt og rart menneske med et arbejds-gen, som jeg aldrig har kendt magen til, har du forfattet et utal af faglige notater og bidraget til udvikling af vores naturpolitik på især skov- og landbrugsområdet. Du har været vores mand i marken i initiativet Collective Impact, deltaget i møder i Det Grønne Kontaktudvalg og været dybt involveret i udarbejdelsen af vores nuværende naturpolitik.
Fra 2018-2020 var du også næstformand i foreningen og sad i vores Forretningsudvalg, og det har altid været en stor fornøjelse at arbejde sammen med dig, også når vi var til møder med miljø- og fødeministre, hvor du fortalte dem om især trængslerne for fugle i dyrkningslandskabet.
I samarbejdet med andre organisationer for at forbedre vilkårene for fuglene har du været vores mand i front, og der står endog meget stor respekt om dig i Danmarks Jægerforbund, i Danmarks Biavlerforening, i Danmarks Naturfredningsforening og flere andre. I Miljøministeriets styrelser, ikke mindst Landbrugsstyrelsen kender de navnet Wejdling, og de skal stå endog meget tidligt op for at matche dig og dine notater med utallige referencer til videnskabelig litteratur. Der er ikke mange i kongeriget, der har så stor en viden om landbrug og fugle, som du har, og heldigvis har vi stadig gavn af din store viden i DOF’s Naturpolitisk Udvalg.
I 2020 valgte du at trække dig ud af hovedbestyrelsen for i endnu højere grad at kunne få tid til at fordybe dig i samspillet mellem fuglene og landbrugsdriften. Konkrete resultater af dette er en folder Fuglevenlig brak en praksisnær guide, der nu er distribueret bredt i landbrugskredse, og som uden tvivl vil blive flittigt brugt, når nu landbruget skal udlægge 4% ikke produktive arealer fremover. Desuden har du netop publiceret en videnskabelig artikel i vores videnskabelige tidsskrift, DOFT, med titlen Fugle og pesticider – hvad ved vi, og hvordan kan denne viden bruges?
-så længe sanglærken, på trods, en majdag forkynder en ny dag
-så længe viben stadig findes derude over den drænede lavning
-så længe gulspurven fra det maskinklippede læhegn gentager sin tælleremse
- så længe du, Henrik, vedholdende insisterer på, at vi i dyrkningslandskabet vil have både natur og fugle
-så længe er der håb for dem og os.
Tak, Henrik.
Egon Østergaard, november 2022