Jon med en ny art for verden: Mørk Batis.
Han fandt, beskrev og tegnede den selv!

Mange gode folk er kommet fra Norge og har beriget Danmark: Tordenskjold, Ludvig Holberg, Johan Herman Wessel og Sissel Kirkebø. Det samme gælder den næste, der skal hædres: Jon Fjeldså. Overskriften for din historie kunne være ’Fra norsk spion til dansk professor’

Du skal hædres både for dit fremragende arbejde som fagornitolog med bred ekspertise inden for ornitologien. Jeg vil faktisk nødig gøre rede for alle dine ekspertiser og interesser her, men du skal også hædres for dit arbejde som DOF’er gennem mere end 20 år, hvor du har påtaget dig en lang række vigtige opgaver i Hovedbestyrelsen, som formand for Internationalt Udvalg, i Videnskabeligt Udvalg, i redaktionen for Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, i Fugleværnsfondens bestyrelse, i Ornis Consults bestyrelse og i Navnegruppen. Og for en række opgaver på den internationale scene i bl.a. den første BirdLife verdensbestyrelse.

Du har nået så ufattelig meget i din karriere og opnået status blandt de allerstørste nulevende ornitologer, at man bliver helt svimmel af at læse om dine bedrifter. Du har og har haft et eventyrligt liv. Lige et par smagsprøver.

Født i Bodø i Nordnorge midt under krigen den 13. december 1942. Vist strengt opdraget, men du voksede op sammen med andre vilde drenge i Bodø, der legede med forladt tysk ammunition. I fandt masser af tyske og norske våben fra krigens tid.

Ud over bøger og madpakke havde du en gammel tysk Mauser-pistol med i skoletasken. Var også stærkt naturhistorisk interesseret og begyndte at se på fugle i Nordnorge. Skole- og gymnasietiden blev også brugt på at tegne og studere fugle og lære russisk,
Da du blev jægersoldat og grænsevagt ved den russisk-norske grænse fra 1961-62 fik efterretningstjenesten snart øje på dine talegaver og tegnetalent. Du blev vel nærmest spion for Norge.
I tjenesten tegnede Jon allerede dengang alt, hvad han så. Opererede både med blyant og kikkert. Opdagede, at de russiske soldater havde fået et helt nyt våben, Kalashnikov AK-47. Jon tegnede geværet. Og han kunne nok have gjort karriere i den norske efterretningstjeneste, men valgte zoologistudiet i Bergen.

Jon blev kandidat i zoologi fra Bergens Universitet i 1970. Søgte og fik i 1971 stilling på Zoologisk Museum, fordi Finn Salomonsen var hans store helt, og Danmark var dengang langt mere internationalt orienteret end Norge.

Skrev i 1974 doktordisputats om Nordisk Lappedykker., hvilket undervejs bragte dig i dynd til halsen i en norsk sø. Du nåede også Island og studerede vandfugle i Myvatn. Blev lektor på Zoologisk Museum ved Københavns Universitet i 1974 og professor i 1996.

Du udgav i 1977 en fantastisk guide med europæiske fuglenes dununger. Bogen slog dit navn fast ikke alene som en stor ornitolog, men også som en stor illustrator og kunstner.

Studiet af lappedykkerne førte dig videre til Australien og Andesbjergene for at se på flyveløse arter. Denne rejse inspirerede dig til dit enestående og årelange arbejde med beskyttelse af de sidste rester af polylepisskov øverst på Andesskråningerne med mange endemiske fuglearter.

Det førte i 1990 til din fantastiske bog Birds of the High Andes sammen med Niels Krabbe, hvor du som tegner og kunstner nåede nye højder.

En oversigt viser, at du er forfatter eller medforfatter til 178 publikationer, hvoraf Fuglene i Danmark sammen med Hans Meltofte er en klassiker

På utallige ekspeditioner i både Sydamerika og Afrika (Tanzania og Uganda) drev du biogeografiske studier over artsdannelse og biodiversitetsmønstre og har oplevet helt eventyrlige ting, som du kunne underholde med en helt aften.

Siden omkring år 2000 har du ledet flere programmer inden for forskning og kapacitetsudvikling omkring ulandenes miljø. Du vil gerne forklare de såkaldte hotspots, der har særlig store lokale koncentrationer af arter af fugle, dyr og planter. I et sådant hotspot i Tanzania har du opdaget en ny fugleart, Batis crypta, der på dansk kaldes Mørk Batis.

Dit store hvide skæg har vist reddet dit liv flere gange, når du vovede dig ind i politiske kampzoner i Sydamerika. I de egne har man respekt for vise, gamle mænd. En journalist sammenlignede dit udseende med Simon Spies.

Du er fantastisk flittig. Selv om man ringer til dig kl. 23 om aftenen, er du stadig på arbejde med et eller andet. Aldrig vrissen og afvisende i telefonen, men altid imødekommende og inspirerende at tale med. Du er også godt gift og får fremragende opbakning fra din Else.

Er i dag dansk statsborger, så du har taget skridtet fuldt ud og er blevet dansker, og til Norge bør vi sige: Tak for Jon. Men du er vist norsk i hjertet og trives på ferierne derhjemme i det høje nord.

Lorenz Ferdinand sagde allerede inden, du kom ind i Hovedbestyrelsen, at du var mellem verdens 10 fremmeste fagornitologer. Og du fortsætter på museet uden slutdato, selv om du sagtens kunne trække dig tilbage og nyde dit otium.

Da Hovedbestyrelsen ved slutningen af Lorenz Ferdinands regeringstid drøftede nye kandidater, blev der peget på dig. Lorenz mente, at du var alt for kvalificeret til Hovedbestyrelsen. Arbejdet ville kede dig, og det var spild af din gode tid at bruge kræfter på DOF.

Heldigvis holdt vi andre fast i dig. Du sagde ja og gav gennem godt 20 år fra 6. marts 1988 til april 2008 et fantastisk bidrag til den faglige kvalitet i Hovedbestyrelsens arbejde og til DOF’s udvikling mod en international orienteret organisation. Din enorme viden, din faglighed og dit venlige væsen gjorde dig til afholdt af alle i Hovedbestyrelsen og Fuglenes Hus. Og så sad du altid der og tegnede skitser og vittighedstegninger af os, så vi aldrig kunne føle os helt sikre.

Du var om nogen den, der gjorde DOF internationalt bevidst. Formanden bl.a. havde svært ved at se nødvendigheden af det internationale. Men du holdt os på sporet. I dag som den kompetente og alvidende formand for Internationalt Udvalg.

Trods det, at du har masser af vigtige projekter i gang herhjemme og i udlandet, tager du dig stadig tid til vedholdende at arbejde for fuglenes sag i DOF. Og du fortsætter heldigvis, og der er ikke sat sidste udløbsdato på.

Du er også til fest og farver. Du spiller klaver, og flere af os har oplevet dig give sangen Kalinka (normalt med Ivan Rebroff) for fuld udblæsning.

Ved Lorenz Ferdinands afskedsfest kom du ind klædt ud som struds og hamrede en gave ned i bordet foran, så glassene dansede, og vinen flød. Det var et strudselår på 25 kg.

Dine bare tæer med lange negle er et af dine kendemærker – på alle årstider, på arbejde på Zoologisk Museum og i felten. Jeg har dog ikke set det, når du var med på de bonede gulve.

Med hensyn til kendskab til fuglearternes slægtsskab er du guru. Med dig som leder har Zoologisk Museum siden 1987 opbygget verdens næststørste samling af dna-prøver fra fugle. Så her er du i dit es.

Er Bjergpiber en art, spurgte jeg. Rolf Christensen fra Skagen krævede svar! I kan få alle de arter I vil, hvis I ikke stiller så store krav.

Dit fantastiske kendskab til snart sagt alverdens fuglearter, og hvad der gemmer sig i Zoologisk Museums arkiver, oplevede en busfuld glade DOF’ere fra DOF Vestjylland på jubilæumsdagen. De var helt bjergtagne af din rundvisning i samlingerne. Det skyldes bl.a., at du er ansvarlig for udvikling og kuratering af Zoologisk Museums fuglesamlinger.

Du har ikke skånet dig selv på dine utrolige ture i felten. Du blev slemt ramt for et par år siden af et sprængt hjerte efter en infektion fra Sydamerika, så du må leve med kunstige hjerteklapper. Men intet kan slå dig ud, og du bevarer fatningen i selv de farligste situationer.

Selvfølgelig er du medlem af Eventyrernes klub, for du har om nogen, jeg kender, oplevet eventyrlige ting.

Jon og jeg har fra vi mødtes første gang haft et særligt ’slægtsskab’. Vi er begge født den 13. december 1942.


Christian Hjorth