Foto: Helge Røjle Christensen

Egon Østergaards tale til Christian Hjorth ved receptionen 13. maj 2011, Naturcenter Vestamager

Kære Christian.

I lørdags forlod du DOF’s hovedbestyrelse, som du ellers har været en del af siden 1980. Det blev til 31 år og heraf de 23 som formand, den 7. på 105 år. Det er en bedrift, der aldrig tidligere er set i DOF’s historie, og det overgås næppe nogensinde.  

Historien om dig, DOF og fuglene er lang og slet ikke slut endnu, men når DOF’s brushane nu har valgt at forlade den centrale del af arenaen, er der grund til at se lidt tilbage på tiden, der gik. Der er sket meget siden 1972, hvor du for første gang mødte DOF på en grøftekant i Vejlerne. Du har selv beskrevet, at grunden, til at du blev den første formand for lokalafdelingen i Vestjylland, var, at du havde telefon. Sandheden er nok snarere, at du havde noget at byde på. Havde viljen og engagementet, og at den øvrige bestyrelse havde set, at her fik man en formand, der havde noget på hjerte.

Dine første kampe, hvor du var på dansepladsen næsten hele døgnet, førte du med stort ildhu for at redde urfuglen fra at uddø i Danmark. Det lykkedes som bekendt ikke, men du blev kendt som en ihærdig og målsøgende forkæmper for fuglene. Den anden kamp var for at redde det vigtige statsejede område, Harboøre Tange, i Vestjylland. Her tog du kraftige livtag med embedsmænd i centralforvaltningen og involverede også landets statsminister, Anker Jørgensen, som du inviterede på besøg, så han selv kunne se, hvad vi var ved at miste. I kampens hede blev du lovet både bål og brand og to års fængsel af en trængt embedsmand.  Efter 8 års kamp blev tangen fredet. Men uden målrettet afgræsning og pleje er det gået galt for området. Du har gennem alle dine år som formand presset på for at få staten til at forbedre sin forvaltning og få området græsset af, så brushanen og de andre engfugle kan sikres optimale forhold. På det seneste møde mellem miljøministeren og DOF i efteråret 2010 lovede Karen Ellemann at arbejde på sagen, og jeg har hørt rygter om, at gode nyheder er nært forestående. I så fald tog det 35 år inden din første naturpolitiske kamp blev vundet.

En af vores smukkeste og mest særprægede fugle i den danske natur er brushanen, der netop nu er vendt hjem fra vinterkvartererne syd for Sahara. Der yngler under 50 par i Danmark, men tusindvis passerer os netop nu på vej mod nordligere ynglepladser. I har noget til fælles, du og brushanen! Pugnax hedder den på latin. Det betyder ”kamplysten”. Det er den, og det er du. Målene for kampene er ikke de samme, men den ildhu og begejstring, som man finder hos dansende pugnaxer, den finder man også hos dig. Med udslået fjerkrave, letbøjede knæ og et skarpt blik kæmper du uegennyttig fuglenes og naturens sag så hæftigt, at andre kombatanter på dansepladsen ofte må se sig slået med gode argumenter.
I to omgange både i 1981 og 1993 har du sat solide fingeraftryk på den danske jagtlovgivning til gavn for fuglebeskyttelsen. Først var det jagtfredningen af bl.a. viben, men også 9 andre vadefuglearter. Og i anden omgang fredning af de to regnspovearter samt måske det allervigtigste: udpegning af ca. 50 nye jagt- og forstyrrelsesfrie områder, hvor fuglene fik fred. Disse resultater blev nået gennem forhandlinger med formanden for jægerne, Kristian Raunkjær, som også så en fordel i, at fuglene fik bedre vilkår i deres raste- og fourageringsområder.

En lang række øvrige kampe har du været involveret i, og da du altid er særdeles velforberedt, er en lang række trusler mod fuglene og naturen blevet afværget i kraft af din involvering, gode kontakter og politisk tæft. En af de sager, som du har brændt for, er ikke afsluttet endnu. Det er beskyttelsen af Vadehavet og specielt Tøndermarsken, hvor tilbagegangen i fuglebestandene er særdeles veldokumenteret. Det er absolut ikke din skyld, men manglende politisk vilje til at sikre de internationalt vigtige enge. Jeg lover, at vi fortsætter, hvor du slap, for der er meget store natur- og fugleværdier på spil, og løsningen er billig og enkel.  
I Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver miljøministeren, har du i en lang årrække sat dig markante spor, og det fortsætter du heldigvis med perioden ud. I mange vigtige emner har du her tegnet DOF’s holdning, fx til skarven, rovfuglene, skadevoldende vildt og anskydninger. Hver gang har du sagligt og velargumenteret medvirket til, at fuglene på en lang række områder har fået bedre vilkår i den danske lovgivning.

Kort tid efter din tiltræden som formand igangsatte DOF to meget store og vigtige projekter: Den 2. atlasundersøgelse 1992-1997, der resulterede i pragtværket Fuglenes Danmark samt Føl-på projektet 1992-1994, hvor fokus var på børn og unges møde med fugle og natur. Dette var kun muligt fordi Åge V. Jensens Fonde støttede projekterne økonomisk efter dine gode kontakter til fondene. Senere fulgte på samme baggrund i 2002 en sikring af DOF’s unikke punkttællinger og fra 2003-2013 det nuværende DATSY- og Caretakerprojekt, der danner fundamentet for, at DOF’s mange aktive fuglefolk i felten kan overvåge de vigtige fugleområder i Danmark.
I din tid i HB har du mødt og talt fuglenes sag med 9 af de 16 miljøministre, vi har haft, og i samme periode er der kommet 9 nye ynglende fuglearter til Danmark, mens tre er forsvundet. Medlemstallet er steget fra 9.500 til 16.000, du har uddelt BirdLife prisen 4 gange (senest i 2004), økonomien har udviklet sig fra det katastrofale til en sund og god og med stigende finansiering fra DOF’s medlemmer, og DOF-basen, vores digitale fuglestation, blev skabt lige før årtusindskiftet, og der tilgår nu over 1 mio. observationer per år.       

Som tidligere skoleinspektør må du have en udtalelse med om din tid i DOF-skolen:
Christian Hjorth, født i Linå i Midtjylland har stået i spidsen for DOF i 23 år. I et kvart århundrede har han gjort en kæmpe indsats for fuglene, naturen og fuglefolket i Danmark. Hans enorme engagement i at udvikle en stærk fugle- og naturbeskyttelsesforening har båret frugt, og i dag står DOF stærkere end nogensinde før. Hele hans arbejde har været præget af en uegennyttig kraft om at skabe bedre vilkår for naturen og fuglene, og det er der mange, der med god grund har beundret ham for. Hans grundige tilgang til enhver sag, stor som lille, har gjort, at han har vundet mange vigtige naturpolitiske sejre, der har sat sig varige spor i den danske lovning om natur og naturforvaltning.
Christian er visionær og ikke bange for at sætte høje mål for foreningens drift og udvikling. En af hans mange kernekompetencer er økonomi, og det har været stærkt medvirkende til, at DOF er kommet gennem alvorlige kriser, hvor det så sort ud. I sådanne perioder har Christian smøget ærmerne endnu mere op og har styret foreningen håndfast ud af orkanens øje.
Som den længst siddende formand i foreningens 105-årige historie har han vedholdende og med stort lederskab formået at holde sammen på skiftende hovedbestyrelser, hvis iderigdom ofte har været stor.
Han var primus motor i købet af Fuglenes Hus i 1988, der siden har været foreningens vigtige kraftcenter, og som nu snart udnyttes fra kælder til loft af DOF’s aktiviteter. Christians dynamiske og driftssikre stil har gjort, at det kun sjældent opleves, at han ikke har nået sine mål.

Christians livslange interesse for fugle og natur begyndte i Vestjylland, men udviklede sig hurtigt til også at gælde de mere overordnede udfordringer i Danmark. De seneste år har han ved selvsyn set, at der også er globale udfordringer på naturområdet, som også må adresseres af DOF. Således har han inden for de allerseneste år aflagt besøg på Grønland, i Tanzania og Sydafrika og set vigtigheden af engagementet i DOF’s paraplyorganisation, BirdLife International.   
Christians faste pejlemærke har alle årene været troværdighed, faglighed og naturpolitiske mål omsat i konkret forbedring af fuglenes vilkår.
Under Christians lederskab har DOF udviklet sig til en af de mest aktive grønne organisationer i Danmark, hvor medlemmerne i høj grad deltager i foreningens aktiviteter og medvirker til at indsamle viden om fuglene. Fundamentet for dette er stigende medlemskurve, en professionel stab af dygtige og engagerede medarbejdere i Fuglenes Hus og en omsætning på 29 mio. kr.  
Det var så din udtalelse.

På en række områder adskiller du dig væsentlig fra pugnaxer: Du er ikke særlig impulsstyret. Det har flere af de tilstedeværende oplevet på flere repræsentantskabsmøder, hvor du vist kun en enkelt gang har afbrudt mødet, når en ekstremt sjælden fugl var set uden for vinduet, og alle trængte til en pause og et glimt af sjældenheden. Brushanen derimod styres konstant af impulser, hvor hjernen er slået fra, men det er vist meget godt, at I ikke har fælles træk her: (Fuglene i Danmark) ”Brushanernes stærke fokusering på at maksimere antallet af parringer i løbet af yngletiden indbefatter, at deres testikler da udgør 5% af kropsvægten – eller mere end hjernen” 

I din sidste leder i Fugle og Natur har du et stærkt ønske for fremtiden, og det viser med al tydelighed, at du stadig brænder for DOF og fuglene, og jeg håber, at mange vil følge dit forslag: ”Vi er mange bedsteforældre i DOF’s medlemskreds. Derfor vil jeg opfordre til, at alle tager deres børnebørn med på fugletur og lader dem opleve glæden og fascinationen ved at se på fugle”
Jeg vil gerne slutte af med at citere fra bogen Karma Cowboy af nu afdøde Dan Turell, der havde sin gang på Vesterbro, hvor DOF jo har haft til huse siden 1988. Onkel Danny, der ellers var bymenneske om en hals og kun sjældent kom i naturen, havde alligevel bemærket flg., og lad det være afslutningsreplikken og opmuntringen til dig og jer:
Fuglene er begyndt at synge – alle problemer er irrelevante.

Egon Østergaard, maj 2011

Christian Hjorth brugte sit hæderslegat til en studierejse til Sydafrika, hvor han deltog i systematiske fugletællinger i et reservat i den nordlige del af landet.