Kære Bent!

Skulle denne tale samles under en overskrift, ville denne kunne lyde:

Køberhavnerdrengen som emigrerede til Sydvestjylland.

Tilbage i de tidllige 70’ere rejste du som mange andre unge ornitologer til Blåvand. Det var dengang som nu et nødvendigt led i enhver feltornitologs opdragelse og udvikling at opleve fugletrækket i almindelighed og havfugletrækket i særdeleshed ved Jyllands Vestkyst.

Din begejstring for vestkystens natur og passionen for fuglelivet her var ganske overvældende og blev skæbnesvangert for dig og dit livs videre retning.

For mens kammeraterne efter sæsonen rejste hjem til dagligdagens gøremål, besluttede du at blive.

Du skulle ikke hjem og genoptage den indledte bankmands-karriere – du ville være derude, hvor fuglene var.

Det var en modig beslutning, du dengang traf – og samtidig et yderst sympatisk valg – at vælge et liv med fuglene frem for et liv med pengene…!

Din skoling eller uddannelse som fuglestationsobservatør har du fået på landets forposter i vest og i øst. I 1975 og 1977 tilbragte du forårene på Christiansø Fuglestation, og senere blev det også til godt halvandet år i Vejlerne.

Du var herefter klar til at slå dig fast ned i Blåvand, og når vi næste år fejrer DOFs 100 års jubilæum kan du på tilsvarende vis fejre det 25. år som vestjyde.

Du er et menneske med holdninger, hvor værdier som ansvarlighed, anstændighed, troværdighed og i det hele taget ordentlig opførsel i udøvelsen af det, du foretager dig, er vigtig for dig – og når du bliver vidne til angreb på disse værdier, er du nødt til at reagere, hvad enten disse udspiller sig i eksternt eller internt regi. 

Det var derfor naturligt for dig at gå i kamp for fuglene og mod den massive jagtudøvelse på vandfuglene på Skallingen, som praktiseredes her i 1980’erne. Metoden var bl.a. at dokumentere det meget høje jagttryk gennem skudtællinger i hele jagtsæsonen. De kolde facts som undersøgelsen lagde for dagen affødte stor opstandelse i jægerkredse, som forsøgte at så tvivl om validiteten af konklusionerne.

Som frontfigur var du i mødekonfrontationerne og i den daglige omgang med de lokale jægere udsat for store og urimelige personlige beskydninger, som du imidlertid modstod med den styrke, du fandt i, at du havde en god sag.

Politisk fik skudtællingerne efterfølgende stor betydning for den fremtidige jagtudøvelse, og i dag er Skallingen stort set fri for jagt.

Det var godt gået! Og når daværende jægerformand Agner Eriksen i dag beretter om kampen med ”Bent Fugl” er det ikke uden antydning af stor respekt for dine holdninger og synspunkter.

Blåvand har gennem årene kunnet præsentere mange ornitologiske rarieteter og har som sådan især i det seneste årti foranlediget en tilsvarende stor sammenstimling af twitchere, når fundene blev kendt. Hvem husker således ikke, hvordan en blåstjert tilbage i 1994 resulterede i en uheldig udstilling af fuglefolks tankeløse adfærd i jagten på krydset.

Du foranledigede efterfølgende en pengeindsamling blandt twitcherne til dækning af udgifterne ved udbedringen af forvoldte skader hos sommerhusejerne, og fik afsluttet sagen med æren og rygtet i nogenlunde behold.

Men samtidig var din reaktion med til at sætte twitcher-etikken på dagsordenen for at udvikle en adfærdskodeks blandt fuglefolket, så vi i dag oplever en højere grad af bevidsthed om vores adfærd i den praktiske udøvelse af vores interesse for fuglene.

Som daglig leder af Blåvand Fuglestation – Fuglestationsforstander -  har du i snart en menneskealder været det faste og centrale omdrejningspunkt i skolingen, oplæringen og opdragelsen af unge ornitologer i fuglestationsarbejdet. Omkring et par hundrede unge spirer har du været med til at præge under deres kortere eller længere ophold på stationen, og mange blandt vores fremmeste ornitologer og feltfolk med en fortid som observatører på fuglestationen har i dig haft en særdeles kompetent feltornitologisk lærermester.

Værdien af den funktion i fuglestationsvirksomheden, at være ”uddannelsested” for nye generationer af ornitologer er mindst lige så vigtig som det øvrige arbejde på stationen, og du har på fornem vis forstået og taget dette alvorligt og løst den pædagogiske del af opgaven meget flot.

Ved siden af din store ulønnede indsats for Blåvand Fuglestation, overkommer du også i  dit job som naturvejleder at gennemføre et imponerende antal ture for en bredere del af befolkningen og tilrejsende turister, hvor du dygtigt formidler din store viden om den sydvestjyske natur og områdets fugleliv.

Dit høje aktivitetsniveau i felten har givet dig et grundigt kendskab til dit territorium, og de løbende registreringer og optællinger af fugle i Vadehavsområdet tager du også del i.

Du er derfor for DOF Ribe en værdifuld samarbejdspartner, når der skal drøftes og tages stilling til naturpolitiske sager.

Jeg sagde indledningsvis at denne tale kunne være en beretning om Københavnerdrengen som emigrerede til Vestjylland. At emigrationen også er resulteret i en succesfuld integration, er der ikke tvivl om, idet du selv sprogligt har klaret flytningen og tilpasningen flot.  På ét område har du imidlertid opretholdt forbindelsen til rødderne på vestegnen. Det fortælles således, at du altid iklædt gul/blå farver med en sixpack ved siden overværer de fleste TV-transmitterede Brøndby-fodboldkampe…!

En sådan loyalitet er prisværdig og til at leve med, så længe du ved foden af Blåvand Fyr holder øje med alpejernspurven, den ensfarvede stær og alle de andre fugle, og dermed kaster glans over feltornitologien og interessen for fuglene i, ikke blot det sydvestjyske, men i hele landet.

Da vi i DOF Ribe af hæderudvalget blev opfordret til at pege på en kandidat fra vores afdeling af DOF var der ikke tvivl om, at det var dig, der skulle indstilles, og det glæder mig på dine vegne, at hæderudvalget er enig i, at du er en værdig modtager af prisen.

Tillykke med hæderen!