Hæderstale til Niels Peter Andreasen, 2008
De flest kender Niels Peter på grund af hans tegninger. Gennem mange år har han illustreret sine oplevelser i naturen i mange forskellige sammenhænge. Når man ser hans tegninger, er man ikke i tvivl om, at han kommer meget i felten, for han skildrer en lang række situationer og lysvirkninger, som man kun oplever gennem mange timers færden i naturen. Hans tegninger er fagligt korrekte – men det betyder ikke, at de er kedelige. Han har evnen til at gengive det faglige på en mængde forskellige måder, sådan at man næsten kan komme i tvivl om, hvorvidt tegningerne er lavet af den samme person.
Men Niels Peter er ikke blot kunstner. Hans mangeårige arbejde med undervisning har givet ham en utrolig stor erfaring med formidling. Og selvom han nu er gået på pension, fortsætter han med at formidle. Hvert forår står han på trappen på Møns Klint og holder øje med sine elskede vandrefalke, noterer ned, hvad der sker og laver skitser. Niels Peter møder op tidligt om morgenen stort set hver eneste dag i falkenes ynglesæson og står i timevis på samme sted. Længere op ad dagen, når andre begynder at være aktive, kommer der mængder af mennesker forbi på trappen. Og så tager Niels Peter fat på at forklare almindelige mennesker om vandrefalkene, lader folk se i sit teleskop og svarer på utallige spørgsmål med en engels tålmodighed. Hans rolige og behagelige måde at fortælle på tiltaler folk, og i løbet af en ynglesæson kommer han i kontakt med flere tusinde mennesker. Det er der ikke mange andre fuglefolk, der kan gøre efter!
Gennem årene har Niels Peter gjort et stort arbejde med optælling af fugle på Møn. For nylig har han sammenstillet to rapporter til Vordingborg Kommune. Rapporterne omhandler fuglelivet på Nyords Enge og i Stege Jordbassiner. Rapporterne fortæller om de både positive og negative forandringer, der har været for fuglelivet på de to lokaliteter. Nu har kommunen et godt grundlag for at gøre noget for disse to veldokumenterede lokaliteter, som er blandt de væsentligste i Niels Peters lokalområde.
Men Niels Peter er ikke kun lokalmand. Han elsker at rejse og opleve fugle og anden natur på eksotiske steder. Nogle af seneste rejser er gået til Madagaskar og Galapagosøerne, og grunden til, at han ikke er her i dag, er, at han er på rejse i Afrika. Rejserne er et udtryk for den nysgerrighed Niels Peter har. Han er meget åben over for nye oplevelser. Turene forberedes grundigt, ikke blot hvad angår fugle. For eksempel har Niels Peter lært sig spansk i de senere år for bedre at kunne kommunikere på sine rejser. På rejserne fylder han sine skitsebøger med masser af tegninger og notater, og når han så kommer hjem, bruger han dagevis på at arbejde videre på sine indtryk i form af store billeder af for eksempel de fugle, han har set på rejsen.
Niels Peter er ikke den, der råber højest i en forsamling, men stille og roligt giver han sit besyv med på en saglig måde, så folk lytter. Det kom i særlig grad til udtryk under arbejdet med pilotprojekt Nationalpark Møn, hvor Niels Peter var en af de mest aktive borgere i bestræbelserne på at få en nationalpark på Møn. Det lykkedes som bekendt ikke i første omgang, men ingen af naturforkæmperne i lokalområdet er i tvivl om, hvor der skal hentes hjælp og arbejdskraft, hvis tanken om en nationalpark på Møn en dag bliver mere realistisk.
Som man kan forstå, er Niels Peter et af de mennesker, der på mange måder er med til at bevare og oplyse om naturen. Og han er et lysende eksempel på, at en saglig, stille og rolig måde at fremføre sine argumenter på ofte slår meget mere igennem end store ”forkromede” ord.
Leif Schack-Nielsen