Er du landmand? Vil du hjælpe den trængte vibe på din jord? Viben har brug for din hjælp!

Vi har sammen med Landbrug & Fødevarer og med bistand fra SEGES udarbejdet folderen ’Sammen om at hjælpe Viben’ med de vigtigste tiltag, du som landmand kan iværksætte for viben på din ejendom.

Folderen finder du i menuen til højre sammen med en pjece der i figurer, kort fortæller, hvad landmanden kan gøre dels på enge, dels på marker og endelig i nye vådområder. Du kan også læse mere generel information om viben her.

Derudover har DOF BirdLife udarbejdet et notat med alle de faglige referencer, der ligger til grund for anbefalingerne i folderen. Den giver et overblik over den aktuelle, videnskabelige litteratur på området. Notatets afsnit om prædation er gengivet i en forkortet og redigeret version, som kan findes her.

Den del af folderens anbefalinger der retter sig mod marker, baserer sig på DOF BirdLife’s egen vibemanual ’Opskrift på flere Viber på markerne’ udarbejdet af ornitolog og vibe-specialist Niels Andersen. Den finder du også i menuen til højre.

Vibe. Foto: Peter Vadum

OPSKRIFT PÅ FLERE VIBER PÅ MARKERNE

Hvad kan landmanden gøre?

’Opskrift på flere viber på markerne’ samler 6 vigtige fif til at hjælpe viben på marken

1. Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet - gerne op ad enge.
2. Kør udenom rederne.
3. Afmærk evt. reder med svajestokke fx 10 meter på begge sider af kørselsretningen. Herimellem findes reden og vis derefter gerne hensyn overfor reden ved senere jordbehandling, sprøjtning og gødskning, herunder gylleudbringning. Ofte anlægger viben sin rede i køresporene i fx vintersæd.
4. Udfør jordbehandlingen om foråret, pløjning, harvning, såning og evt. tromling i ét hug. Så undgås, at viben skal lægge om flere gange. Viben kan lægge et nyt kuld, som påbegyndes 8 dage efter, at første kuld gik tabt. De fire æg lægges på fem dage, og rugningen påbegyndes således først ca. 2 uger efter redetabet. Ofte ses, at reden ødelægges første gang under pløjningen, og så igen 3 uger senere under tromlingen, og så kan viben ikke klare sig. Det gælder derfor om at foretage tromlingen så hurtigt som muligt efter såning, eller helt undlade at tromle.
5. Under såningen kan etableres de såkaldte lærkepletter, som sikrer bar jord over længere tid. Lærkepletter anlægges ved fx at løfte såmaskinen nogle meter og så genoptage såningen, eller ved under såningen at svinge ud et såbedsbredde over fx 5-10 meters længde. Lav gerne et antal lærkepletter i samme markomgang eller arbejdsgang, men helst ikke i forbindelse med kørespor, da køresporene ofte benyttes af rovdyrene under deres færden i marken. Respekter gerne lærkepletterne og deres omgivelser gennem hele vækstsæsonen, også når du sprøjter og gøder.
6. Sørg for, at der er god kommunikation mellem driftsleder og traktorfører – og omvendt.

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen kan også give en hånd med at hjælpe landmanden sikkert til flere viber. Til slut i opskriften har vi således indsat en aftale, som praktiseres i Svendborg Kommune, hvor kommunen betaler for konsulenthjælp til landmænd, der ønsker at indrette driften, så den bliver vibe-venlig. Og så er det også muligt at få kompensation for afgrødetab m.v. 

Samtidig lover kommunen at gå sine egne forpagtningsaftaler igennem med en tættekam for at se, om der er steder, hvor vibens vilkår kunne indtænkes.

Hvorfor er landmandens indsats vigtig?

Antallet af viber er styrtdykket på 40 år, så vi nu kun har mindre end en fjerdedel af bestanden tilbage i vores landskab i forhold til antallet i 1970’erne.

Viben er gået tilbage med gennemsnitligt 2,3 % om året, siden arten indgik i DOF's punkttællingsprogram i 1976.

Tilbagegangen er accelereret, idet den i de seneste 10 år gennemsnitligt årligt er gået tilbage med 3,8 %.

Den samlede vibebestand i Danmark formodes nu at ligge et godt stykke under 20.000 par og med stadig lavere andel på markerne.